Helt overordnet kan man sige at SEO-optimering af din blog eller hjemmeside hjælper Google til at vide at den er der. Når det så er sagt, så er det her med SEO en kompliceret sag. For at SEO-optimere din hjemmeside, er meget mere, end “blot” at opfylde SEO-kravene, så den lille grønne lampe blinker grønt.
Derfor er dette indlæg også KUN ment som en hurtig demo af, hvordan du bruger Yoast SEO – og altså ikke sim sådan et indlæg om Seo-optimering.

1: YOAST SEO

Yoast Seo er et plugin der er installeret på stort set alle de hjemmesider vi skipper afsted. Det er et plugin der har til formål at synliggøre for dig, hvordan du kan tilpasse din landingpage, eller et blogindlæg, så den (forhåbentlig med lidt godt arbejde) bliver synlig i en google søgning.

Til dette indlæg har jeg brugt en opskrift fra websiden “Mormor er det nye sort”.
SEO-optimeringen er lavet på opskriften “svenske chokoladebrød”, således at siden dukker op som søgeresultat nummer 2, når man søger på “Svenske Chokoladebrød” via Googles søgemaskine.

Som tidligere nævnt gennemgår vi IKKE i dette indlæg, hvad der er et godt søgeord, da dette kræver en længere forklaring, men vi uddyber hvordan du bruger Yoast Seo, til at sikre at du får så mange kriterier opfyldt som muligt.
Screenshot-Yoast-Seo

 

2: Overskriften er lig med dit søgeord

Det første du skal gøre dig klart er hvad dit fokus søgeord skal være. Fokus søgeordet er i dette tilfælde “Svenske Chokoladebrød”.

 

Skriv dit fokus søgeord i det felt der hedder “Focus Keyword”.
Herefter vil du se at de forskellige krav, henholdsvis lyser rød, gul eller grønt ud fra om du har bygget dit indlæg rigtigt op.

3: SEO Titel og Meta-beskrivelse

 

Meta-beskrivelse
Seo-titlen er den blå overskrift du ser når du søger på Google.
Meta beskrivelsen er den “teaser-tekst” der skal lokke potentielle kunder ind i din butik. Begge SKAL indeholde dit fokussøgeord.

Når du har SEO-titel og Metabeskrivelse udfyldt, kan du begynde at arbejde dig ned af listen for at opfylde de øvrige krav.

4: ALT-Titler på billeder

 

Alt-titler-på-billeder

Af grunde jeg endnu ikke har forstået er ALT-titler på billeder en vigtig sag for google. Så når Yoast Seo fortæller dig at du mangler ALT-tekster på din billeder, så er det et spørgsmål om at du skal ind og rette billedet/billederne der er tilknyttet din side/indlæg, således at du tilføjer dit fokus søgeord som ALT-titel på dit billede.
Du kan gøre dette ved at gå ind i dit medie-bibliotek, og tilrette de billeder der er brugt i dit indlæg. Både de billeder der ligger i selve blog-indlægget, men også det billede du har brugt som dit “udvalgte billede”.

Når dette er gjort vil du se at du får en fin lille grøn prik. Generelt kan man sige at bruges af Yoast Seo – er jagten på den lille grønne prik ;)

Alt-titel-på-billede

5: H2 header

En anden vigtig spiller i SEO-optimering er H2-headeren.
Reelt set kan det virke lidt fjollet at tilføje en ekstra overskrift, når du i forvejen har overskriften på din side eller dit indlæg. Men H2-headeren gør Google glad, og dermed bliver Yoast Seo også glad.

Det er afhængigt fra tema til tema hvordan du tilføjer en H2 header, men hvis du har tilføjet “visuel Composer” til din webside, gør du det blot ved at markere den tekst du ønsker skal være H2, og ændre den med tekstredigeringsværktøjet.

H2-header

 

6: Link

Helt overordnet handler SEO-optimering om at forlænge den tid læseren bruger på din side. Det betyder at hvis du vil gøre det nemmere for din læser at finde et andet spændende indlæg på din side, som din læser vil kunne drage nytte af, vil det være en god idé at tilføje et link.
Når du tilføjer et link til en anden artikel – eller måske endda en anden side, så tæller det som noget positivt i googles optik. Derfor får du også en lille grøn prik hos Yoast når du tilføjer et link til din side ellerdit indlæg.

Husk blot at hvis du tilføjer et link til en anden side, er det vigtigt at du indstiller linket til at åbne i et nyt vindue. Ellers mister du læseren.

Du kan indsætte links på 2 måder – entev ved hjælp af billeder, ligesom du ser her med “lækre sommerdrikke”.

Link1

Eller du kan køre den helt klassiske hvor du bare indsætter et gammeldags link – ligesom jeg har gjort i starten af denne tutorial.

Link2

7: Når puslespillet skal gå op

Yoast Seo er overordnet lidt ligesom et puslespil. Det handler om at finde alle de rigtige brikker, så du kan få puslespillet til at gå op.
Generelt er det en helt videnskab at lave god SEO-optimering, men med Yoast Seo får du en hjælpende hånd, så du husker at opfylde nogle af de basale krav Google stiller til et godt indlæg.

Husk altid følgende når du laver et blogindlæg eller en landingside, hvor du gerne vil lokke læserne ind ved hjælp af Google:

  1. Fokussøgeord og titel skal være ens
  2. Dit indlæg skal fylde 300 ord eller mere
  3. See-titel og metabeskrivelse skal udfyldes
  4. H2overskrift skal findes i starten af dit indlæg/ på din side
  5. Indsæt ét eller flere links 
  6. Tilføj ALT-titler til dine billeder
  7. Søgeordstætheden – altså fordelingen af hvor ofte dit søgeord nævnes i indlægget skal være omkring 2%

Når den lille grønne “SEO-LAMPE” i toppen lyser grønt – så er du godt på vej.

SEO-optimering

 

 

Har jeg fortalt dig alt hvad du har brug for at vide – NEJ!!! Men som sagt er SEO en videnskab for sig selv – Og Yoast Seo er langt mere komplekst, end de informationer du har fået i dette indlæg.

Vis du har lyst til at se lidt mere omkring YOAST SEO så finder du her en længere video, der beskriver nogle af de mange funktioner i der findes i Yoast Seo.

VIDEO – Setup af YOAST SEO

DANSK VIDEO – YOAST SEO